En del af Odsherred Kommune
Hvad er VASAC?
VASAC afdeling Thorshøj

Vores hovedopgave er at sikre læring og beskæftigelse for vores målgruppe, som gør at den enkelte bliver værdisat for det de kan.

En atypisk arbejdsplads

VASAC Odsherred er ikke en typisk pædagogisk arbejdsplads, heller ikke en typisk industriarbejdsplads og heller ikke en handelsforretning. VASAC er en blanding af mange typer organisationer, og vi har både med salg, butik, produktion, pædagogik, omsorg, træning, uddannelse at gøre.

Det betyder, at det kan være svært for andre at gennemskue, hvilke driftsopgaver og administrative opgaver der skal løses, men det betyder samtidig også, at det er spændende arbejdsplads, hvor fleksibilitet og handlekraft er en forudsætning for, at alt fungerer, som det skal.